Bliv vores nye tagdækker

Tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV og bliv en del af vores team

Vi søger dygtige og erfarne tagdækkere

Er du på udkig efter et nyt job, hvor du kan få lov at bruge din erfaring som tagdækker? Hos Hunseby Tagdækning søger vi tagdækkere til opstart hurtigst muligt, og måske er det netop dig, vi står og mangler.

Du kommer til at arbejde på både små og store projekter, som primært vil være på Lolland og Falster, men der vil også være opgaver andre steder på Sjælland. Du vil også blive en del af et lille og sammentømret team, der arbejder tæt sammen, og som går op i, at alle har det godt.

Desuden er det vigtigt, at du er indstillet på, at arbejdet som tagdækker er fysisk krævende. Derfor leder vi efter en, der ikke er bange for at tage fat og kan holde tempoet, selv når der er travlt.

Send din ansøgning

Hvad forventer vi?

  • Du har erfaring som tagdækker og kan hurtigt være selvkørende.
  • Du er en teamplayer og god til at samarbejde.
  • Du er mødestabil og holder dine aftaler.
  • Du har en positiv indstilling til dit arbejde, selv på de dårlige dage.
  • Du har kørekort til almindelig bil (kørekort B).

Hvad kan du forvente?

  • Du bliver en værdsat del af teamet, hvor den familiære atmosfære og gode stemning ikke er til at tage fejl af.
  • Du får gode arbejdsvilkår med mulighed for både pensions- og sundhedsordning.
  • Du bliver en del af en arbejdsplads med højt til loftet, hvor der er plads til både høj faglighed, masser af humor og stor udvikling.
  • Du kan se frem til varierede opgaver, hvor der er plads til at tage ansvar og bruge dine faglige evner i praksis.

Vil du med på holdet?

Hvis du kan se dig selv i jobbet som vores nye tagdækker, hører vi hellere end gerne fra dig hurtigst muligt. Du er også velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål til os eller stillingen.

Du kan ringe til os direkte på telefon 23 61 60 69, skrive til os på vores mail brian@hunsebytag.dk eller udfylde vores kontaktformular.

Skriv til os